5909 - Kampagneplakater og kampagne-t-shirts

Som vi fortalte om i BL Informerer nr. 52, står Boligselskabernes Landsforening bag kampagnen "Lidt mere af det hele", som kører både som tv-reklame og som annoncer i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Til kampagnen hører også kampagnesitet på www.danmarksalmeneboliger.dk. Kampagnen har også været omtalt i både Boligen og Beboerbladet.

Tre af de fotos, som er taget til avisannoncerne af pressefotograf Jan Grarup, er nu også udkommet på plakat. De medsendes med dette nummer af BL Informerer. Desuden vil der blive produceret t-shirts med kampagnens logo påtrykt. Der er tale om sorte t-shirts i god kvalitet med hvidt tryk (se medsendte illustration).

Interesserede kan bestille flere eksemplarer af de tre typer plakater, ligesom det er muligt at bestille kampagne-t-shirts:

Plakater. Der kan efterbestilles op til ti eksemplarer af hvert af de tre motiver. Dette kan kun ske via e-mail: kampagne@bl.dk. Oplys antal pr. motiv, boligorganisation samt postadressen, hvortil plakaterne skal sendes. Der vil kun være mulighed for at bestille ekstra plakater denne ene gang. Sidste frist for bestilling er fredag d. 15. januar.

T-shirts. Kampagne-t-shirten findes i fem størrelser: XXL, XL, L, M og S. Prisen pr. t-shirt er 40 kroner. Også t-shirts skal bestilles via mail på kampagne@bl.dk. Oplys antal pr. størrelse, boligorganisation samt postadressen, hvortil de bestilte t-shirts skal sendes. Der vil kun være mulighed for at bestille kampagne-t-shirts denne ene gang. Sidste frist for bestilling er fredag d. 15. januar.


Med venlig hilsen

 

Gert Nielsen                                                       Michael Thorberg

 

Oprettet: 08. dec. 2009, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS