6715 - Inspirationsmateriale om udlejningsforhold mellem den stedlige kommune og de almene boligorganisationer

BL har udarbejdet et inspirationsmateriale til, hvordan der kan indgås aftaler om udlejning og flygtningeforhold mellem boligorganisationerne og kommunen. 

Inspirationsmaterialet leder i en aftaleforhandling parterne igennem en drøftelse af de forskellige forhold i forbindelse med udlejning af almene boliger til flygtninge afhængig af, hvad der lokalt findes behov for. Inspirationsmaterialet giver således også mulighed for drøftelse af bolig-, udlejnings- og anvisningssituationen i kommunen samt vurdering af boligområdernes sociale robusthed med henblik på at vurdere boligområdernes kapacitet til at modtage flygtninge. 

Materialet indeholder således en række aftaletemaer, der giver parterne mulighed for at overveje, om det i aftalesituationen er hensigtsmæssigt også at indgå aftaler om øvrige forhold mellem kommune og boligorganisationer. 

I inspirationsmaterialets bilag beskrives de forskellige aftaletemaer, det faglige indhold og de værktøjer, som det kunne være relevant for de stedlige parter at indgå aftaler om. 

Det foreslås, at der udvikles databaserede værktøjer til at måle effekten af de aftaler, der indgås, samt at disse evalueres med faste intervaller. Det foreslås desuden, at der gennemføres løbende drøftelser mellem kommune og boligorganisationer f.eks. i forbindelse med styringsdialogen. 

I appendiks til inspirationsmaterialet er en oversigt over lovgivningen vedrørende udlejning og anvisning til flygtninge, som tidligere er udsendt i BL Informerer nr. 5115

På baggrund af de overordnede aftaler vil der efterfølgende skulle indgås individuelle aftaler mellem kommune og den enkelte boligorganisation inden for de overordnede aftaler. 

Inspirationen til materialet er hentet fra eksisterende aftaler mellem kommuner og boligorganisationer. 

Inspirationsmaterialet kan ses her

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Annesophie Hansen

Oprettet: 02. dec. 2015, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS