7115 - Udbudslovens ikrafttræden

Fra den 1. januar 2016 træder udbudsloven som tidligere anført i BL Informerer nr. 6415 i kraft, og udbud, der er iværksat den 1. januar eller senere, skal følge de nye regler i udbudsloven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i denne sammenhæng præciseret, at det er tidspunktet for offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse eller annonce, der er afgørende for, om udbuddet er iværksat den 1. januar eller senere, og dermed om indkøbet skal følge udbudsloven eller ej.

Ved udbud, der ikke kræver nogen forudgående offentliggørelse, er det afgørende tidspunkt, når ordregiveren indleder udbudsproceduren eller indkøbet.

Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat af 9. december 2015, der kan ses her

Med udbudslovens ikrafttræden er ordregivere i henhold til bekendtgørelse nr. 1644 af 15/12 2015 samtidig forpligtet til at anvende den foreløbige version af det fælles europæiske udbudsdokument offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Det fælles europæiske udbudsdokument kan findes her.

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Claus Pedersen

Oprettet: 17. dec. 2015, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS