4416 - Støtte til husstandsvindmøller og 1 MW-pulje

Energistyrelsen har modtaget EU-Kommissionens godkendelse af de nye regler for husstandsvindmøller, som Folketinget vedtog i december sidste år. Det indgår i disse regler, at støtten til husstandsvindmøller nedsættes fra 2016, og at støtten i 2016 kan ydes inden for en pulje på 1 MW.

Energinet.dk afholder derfor en ansøgningsrunde fra og med den 12. september 2016 kl. 10.00 til og med den 21. oktober 2016 med henblik på at give tilsagn om pristillæg til vindmøller forud for et projekts påbegyndelse inden for en pulje på 1 MW.

Fakta:

  • De nye regler om støtte til husstandsvindmøller kan findes i lov nr. 1877 fra 29. december 2015. Bestemmelserne trådte i kraft den 26. august 2016.
  • Støttereglerne udmøntes i praksis i ændringsbekendtgørelse nr. 1123 fra 24. august 2016, der trådte i kraft den 26. august 2016. Husstandsvindmøller kan kun komme i betragtning til pristillæg, hvis de først har søgt om og modtaget et tilsagn under 1 MW-puljen i 2016.
  • Hvis en husstandsmølle, som har fået tilsagn om pristillæg fra Energinet.dk, ikke nettilsluttes inden 2 år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Ansøgningsskemaet kan fås ved henvendelse til Energinet.dk eller hentes på Energinet.dk’s hjemmeside.

Ansøgninger til puljen sendes til Energinet.dk, der foretager den konkrete sagsbehandling og træffer afgørelse i sagerne.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mikkel Jungshoved, mju@bl.dk

 

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Mikkel Jungshoved

Oprettet: 13. sep. 2016, Senest opdateret: 09. jan. 2017
Print Tip en ven LinkedIn Facebook Twitter RSS